Plantebaseret kost, LDL-kolesterol og hjerte-kar-sygdomme

Af Stig Ladefoged

Plantebaserede kostformer kan være gode for kredsløbet

En af de mange fordele ved at spise mere plantebaseret, kan være fordelene for hjertet og vores kredsløb. Det er en af de mest veletablerede fordele, hvilket jeg også gennemgår i min seneste bog, Spis Mere Plantebaseret. Hjerte-kar-sygdomme er desværre en meget almindelig sygdomsgruppe. Hver femte dansker dør for tidligt på grund af kredsløbsproblemer (1). Mere plantebaseret kost kan spille en vigtig rolle i forebyggelsen og behandlingen af hjerte-kar-sygdomme. I 2022 gennemgik en gruppe forskere 13 befolkningsstudier, som sammenlignede vegetarisk og vegansk kost med en ikke-vegetarisk kost. Her fandt de, at de vegetariske og veganske kostmønstre var forbundet med en lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme og iskæmisk hjertesygdom (2). En mulig forklaring synes at være de plantebaserede kostformers evne til at reducere LDL-kolesterolet i blodet. I 2017 udkom en gennemgang af 19 kliniske studier, hvor personer gennemgik en kostændring fra en ikke-vegetarisk kost til en vegetarisk eller vegansk kost. Her var LDL-kolesterolet i fokus. Analysen viste, at overgang til de plantebaserede kostformer resulterede i betydelige reduktioner i LDL-kolesterolet (3). LDL-kolesterol er én af de vigtigste sundhedsmarkører når det kommer til risiko for hjerte-kar-sygdomme og åreforkalkning. For meget LDL-kolesterol i blodet er direkte involveret i opbygningen af åreforkalkning (4). Nu har danske forskere foretaget en opdateret analyse, hvori 30 kliniske studier er indlemmet (5). Det interessante med danskernes analyse er, at der indgår en, for de fleste ukendt, sundhedsmarkør, der er endnu tættere forbundet med risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme (6) . Denne vil jeg fortælle lidt om inden, at vi dykker ned i studiets resultater.

Nyere og bedre indikator for din risiko

Denne sundhedsmarkør er ApoB-lipoproteiner (ApoB). Jeg nævnte det kort i vores podcastafsnit om, hvordan vi kan reducere LDL-kolesterolet med kostændringer. ApoB er blandt de proteiner, der transporterer kolesterol og triglycerider rundt i kroppen via blodet (7). Når vi snakker om LDL-kolesterol, er der tale om mængden/koncentrationen af dette inden i ApoB-lipoproteinerne. Får du målt et højt niveau af LDL-kolesterol i blodet, fortæller det os, at der er meget LDL-kolesterol inden i lipoproteinerne. Men det siger ikke noget om, hvor mange lipoproteiner, der transporterer LDL-kolesterolet. ApoB fortæller os derimod, hvor mange lipoproteiner med åreforkalkningspotentiale, vi har i blodkarrene. Jo flere af disse transportmolekyler i blodet, desto større er risikoen for at udvikle åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme. I visse tilfælde kan koncentrationen af LDL-kolesterol måles højt, men mængden ApoB-lipoproteiner være lavt, hvorfor risikoen for hjerte-kar-sygdomme er lavere end hos dem, der fx har lav LDL-kolesterol, men det er fordelt på flere ApoB-lipoproteiner. Dermed flere partikler, der kan opbygge åreforkalkning (8). Ja, det er lidt langhåret, men måske kan figurerne nedenfor hjælpe lidt til forståelsen. Mig bekendt bruger vi endnu ikke ApoB klinisk, selvom det er en endnu bedre indikator for risikoen for hjerte-kar-sygdomme end LDL-kolesterol. Måske det bliver standard på et tidspunkt at måle både ApoB og LDL-kolesterol.

Nyt dansk studie

I det nye danske studie samlede forskerne 30 kliniske studier, som undersøgte effekten af plantebaserede kostformer på kolesteroltallene og ApoB (9). Forsøgspersonerne havde, i 25 af de kliniske studier, sundhedsproblemer som overvægt, type 2-diabetes eller hjerte-kar-sygdomme. Sammenlignet med en ikke-vegetarisk kost, medførte en overgang til vegetarisk eller vegansk kost et gennemsnitligt fald i total kolesterol på 0,34 mmol/l (7 procent), LDL-kolesterol på 0,30 mmol/l (10 procent) og ApoB (14 procent). Ændringerne kan ske på få uger til måneder (10). Jeg har tidligere beskrevet middelhavskosten og porteføljekosten, som har vist sig at have positive gevinster for hjertesundheden. Middelhavskosten ser ud til at kunne reducere LDL-kolesterolet med 0,20 mmol/l, hvilket ikke er helt så effektivt (11). Porteføljekosten kan være én af de mest effektive. Denne kostform indlemmer specifikke plantebaserede fødevarer eller næringsstoffer, der har vist sig at kunne sænke LDL-kolesterolet. I den seneste analyse fandt forskere et gennemsnitligt fald af LDL-kolesterolet på 17 procent, blot for sammenligning med effekten fra det danske studie. Studiet fandt lignende effekt på ApoB (12). Det er dog vigtigt at pointere, at der kun var 6 studier, som inkluderede ApoB-målinger i danskernes studie. Det er helt sikkert et område, der kræver mere opmærksomhed og flere studier.

Generelt viser studierne, at flere plantebaserede fødevarer på tallerkenen kan være gode nyheder for kredsløbet. Derfor kan både vegetarisk kost, vegansk kost og middelhavskost tilpasses til optimal efterlevelse af den amerikanske hjerteforenings hjerteråd fra 2021 (13). De danske forskere tilskriver fordelene ved mere plantebaserede kostformer den sundere fedtprofil med mindre mættet fedt, kolesterol og større indtag af flerumættede fedtsyrer (14).

Ikke alle kan reducere sit kolesterol lige effektivt

Kostændringer kan være effektive til at sænke LDL-kolesterolet, men medicin synes klart mest effektivt (15). Dog behøver det ene ikke udelukke det andet og for nogle personer kan vedvarende kostændringer alene sikre optimale kolesterol værdier. Ligeledes behøver en kost ikke nødvendigvis være kødløs før, at der kan forventes en kolesterolsænkende effekt. At bevæge sig i retning af en mere planterig kost, kan formentlig gøre en forskel. Middelhavskosten er fx ikke uden kød, blot med mindre mængder, hvor plantebaserede fødevarer som fx nødder, fuldkorn og bælgfrugter får lov til at fylde mere (16). Det kan være svært for nogle mennesker at følge en vegetarisk eller vegansk kost, mens det kan være lettere opnåeligt at skrue op for plantebaserede fødevarer i kosten.