fbpx
Sammenhængen mellem type 2-diabetes og animalsk fedt

Sammenhængen mellem type 2-diabetes og animalsk fedt

(Klik på den fede skrift for referencer)

Personer med type 2-diabetes har kronisk forhøjet blodsukker og er nødt til at tage medicin for at sænke blodsukkeret. De fleste tror, at det høje blodsukker skyldes for mange sukkerholdige fødevarer. I frygt for at udvikle type 2-diabetes er mange blevet bange for at indtage kulhydratrige fødevarer som for eksempel frugt, bælgfrugter, pasta og brød. Et højt blodsukker er symptomet på diabetes, men ikke årsagen og dette er en vigtig pointe. Et kronisk højt blodsukker skyldes nedsat insulin følsomhed, hvilket er den førende risikofaktor for at udvikle type 2-diabetes. 

Alle celler i vores krop har brug for sukker (glukose) for at producere energi døgnet rundt og fungere optimalt. Cellerne kan dog først udnytte blodsukkeret, når hormonet insulin er tilstede. Insulin fungere som en slags nøgle, der låser cellen op, så blodsukkeret kan komme ind i cellen og blive udnyttet til energi. Ved type 2-diabetes er cellernes følsomhed overfor insulin nedsat. Insulinet kan ikke låse op for at blodsukkeret kan komme ind i cellerne og dermed stiger blodsukkeret. Forskere har nu fundet ud af, hvad der forhindre insulinet i at virke optimalt og det er ikke kulhydrater. Tværtimod. 

Cellefedt og nedsat insulin følsomhed

I 1927 gjorde en gruppe forskere sig en opdagelse, som de ikke kunne forklare. Når raske mænd udelukkende spiser fedtholdige fødevarer som smør, fløde, mayonnaise, oliven olie og æggeblomme i to dage, så skyder deres blodsukker i vejret ved at spise en sukkerpille. Spiser raske mænd derimod kulhydratrige fødevare som pasta, slik, hvidt brød, bagte kartofler, frugt, ris og havregryn i to dage, reagere deres blodsukker helt naturligt på en sukkerpille. Nedenfor kan du se, hvor stor forskel fedt og kulhydrat har på blodsukkeret. Normalt skal vores blodsukker ligge fastende mellem 4-6 mmol/l. Efter et måltid vil det stige for en kort periode til maksimalt 8 mmol/l og dernæst falde igen mod de fastende værdier. Dette er den normale reaktion, hvor insulin følsomheden er god. 

En fedtrig kost fik blodsukkeret til at stige markant og efter to timer så det ikke ud til at falde til normale fastende værdier igen. Denne opdagelse undrede forskerne og der skulle gå næsten 70 år, før at vi fik svaret på, hvorfor fedtholdige fødevarer giver et højt blodsukker. 

Nu ved vi, at fedt i blodet øger ophobning af cellefedt i muskel- og leverceller, hvilket nedsætter cellernes følsomhed overfor insulin. Dette cellefedt omtales med et fint ord som intramyocellulære lipider, men jeg vælger at kalde det cellefedt. Cellefedtet blokere det nøglehul, hvor insulin skal låse op for blodsukkertransporten ind i cellerne. I raske mennesker kan insulin følsomheden nedsættes, når mængden af fedt stiger i blodet. Hvis man spiser et fedtholdigt måltid stiger blodets indhold af fedtsyre. Det kan få musklernes cellefedt til at stige med op til 100 procent og samtidig nedsættes insulin følsomheden op mod 40 procent. Forskere har endda undersøgt, om der var forskel i musklernes energiproduktion fra sukker, når blodets indhold af fedtsyre enten er højt eller lavt. Her har man fundet ud af, at energiproduktionen fra sukker i muskelceller falder med op til 50 procent i helt op til 6 timer efter et fedtrigt måltid. For at kunne bevise sammenhængen mellem fedtsyre og nedsat insulin følsomhed, ville man skulle bruge en undersøgelse, hvor folk med diabetes får enten et lægemiddel, der sænker fedtsyre i blodet eller en snydepille (placebo). Derefter burde man se, om et lavere blodindhold af fedtsyre ville øge cellernes evne til at reagere på insulin. Heldigvis findes et sådan studie! Ved at give overvægtige folk med eller uden type 2-diabetes det fedtsænkende lægemiddel, acipimox, over en nat, faldt blodets fedtsyrer mellem 60 til 70 procent. Samtidig faldt deres insulin med op mod 50 procent og deres muskler optog blodsukkeret dobbelt så godt! Disse studier viser tydeligt, at fedtsyre drastisk påvirker selv raske menneskecellers følsomhed over for insulin. 

Insulin ser ud til at fungere langt bedre, når blodets indhold af fedtsyre er lavt. Vores bugspytkirtel pumper for eksempel mere insulin ud i blodet, når man spiser linser med smør end linser alene. Opdagelsen af cellefedts betydning i muskelceller giver en forklaring på, hvorfor blodsukkeret stiger, når vi spiser meget fedtholdig mad. I juletide må mange rende rundt med et særdeles forhøjet blodsukker. Forestil dig alt den fede mad kombineret med en masse næringsfattige kulhydrater? Et system på overarbejde.

Illustrationen neden for viser, hvordan fedtsyre i blodet kan få blodsukkeret til at stige ved at nedsætte cellernes insulin følsomhed. Ophobning af cellefedt er en af hovedårsagerne til, at man udvikler type 2-diabetes og der skal fedtholdig mad til. Stik imod, hvad mange måske tror. Type 2-diabetes udvikles stille og roligt over tid. Spiser man fedtrig mad dag ud og dag ind, når kroppen ikke at komme af med det ophobede cellefedt. Ens blodsukker vil langsomt stige til højere niveauer og det giver betændelse i kroppen. Med tiden vil kroppens muskelceller og leverceller være fyldt med cellefedt. Det resulterer i, at fedtpartikler spilder over i blodbanen og finder vej til bugspytkirtlen, der i forvejen er på overarbejde og producerer store mængder af insulin. Bugspytkirtlen får nådestødet af fedtpartiklerne i form af en slags fedtforgiftning. Det resultere i, at de insulinproducerende celler giver op og stopper med at virke. Nu stiger blodsukkeret endnu mere, fordi kroppen ikke længere kan producere insulin. Når man til dette punkt, vil man have brug for at få insulinindsprøjtninger udover den medicin, som forsøger at øge cellernes følsomhed overfor insulin. 

 

Animalsk fedt er synderen

Hvilken slags fedt bør vi undgå? Forskningen peger særligt på mættet fedt fra kød, æg, fisk og mejeriprodukter

162 raske mennesker blev instrueret i at spise en kost høj på mættet fedt eller lav på mættet fedt i tre måneder, men de skulle indtage lige mange kalorier. Efter de tre måneder fandt forskerne ud af, at følsomheden over for insulin blev 12,5 procent dårligere blandt gruppen, som skulle spise mere mættet fedt. Ikke nok med det, så steg deres kolesteroltal, hvilket betyder, at de havde en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. Den anden gruppe spiste mere umættet fedt, som blandt andet findes i de fleste fedtrige plantefødevarer. Deres følsomhed over for insulin blev 8,8 procent bedre i løbet af de tre måneder. 

I en meget interessant ny undersøgelse har forskere forsøgt at undersøge, hvem der har den laveste risiko for at udvikle diabetes. Er det dem, der spiser mange animalske fødevarer eller dem der spiser få? Over 6000 mennesker i alderen 50 år og opefter, blev fulgt igennem 18 år og forskernes opdagelse var overvældende. De personer, som indtog de største mængder animalske fødevarer, havde 73 gange større risiko for at udvikle type 2-diabetes! Risikoen for at dø af sin diabetes var 400 procent større end dem, der spiste færreste animalske produkter. Med et mere moderat indtag faldt risikoen til 23 gange større risiko, hvilket stadigvæk er højt. 

Hvis animalske fødevarer øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes, burde vegetarer og veganere vel have en lavere risiko og forekomst? 

Lad os se på forskningsdataene. 

 

Plantespisere er beskyttet

Som jeg tidligere har skrevet om, er en vegansk kost bedre til at behandle type 2-diabetes end den almindelige diabetes kost. 

Forskerne har muligvis ønsket at undersøge effekten af en plantebaseret kost på baggrund af de amerikanske syvendedagsadventister, som ser ud til at være markant sundere end den generelle amerikanske befolkning. Det er et religiøst folkefærd, som forsøger at undgå rygning og alkoholindtag, mens de jævnligt dyrker motion, særligt lange gåture. De forsøger at leve sundt og det har sine fordele. De har en markant lavere risiko for at udvikle kroniske sygdomme og for sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og kræft har de mellem 50 til 70 procents lavere dødelighed. Deres sunde livsstil betaler sig. Det interessante ved denne gruppe er dog, at en høj andel af dem er vegetarer og veganere. Derfor kan forskerne lave meget pålidelige studier som sammenligner forskellige kostformer og deres risiko for at udvikle forskellige sygdomme. 

Når det kommer til diabetes, så har veganerne den laveste forekomst og den største beskyttelse. Illustrationen nedenfor viser tydeligt, at jo mere plantebaseret man spiser, desto lavere er ens risiko. Dette er endda i blandt en i forvejen meget sundhedsbevidst befolkningsgruppe, som har en lavere generel risiko for at udvikle kroniske sygdomme. 

Veganere, cellefedt og insulin følsomhed

Nedsat insulin følsomhed forårsages af fedtophobning i muskel- og leverceller, som jeg har valgt at kalde cellefedt. Plantespiseres fordel er, at de spiser få eller ingen animalske produkter og det giver dem en bedre følsomhed over for insulin end folk, der spiser animalsk. 

Veganere ser ud til at have en lavere mængde cellefedt i musklerne, når man sammenligner med normalvægtige folk på en almindelig vestlig kost. De spiser mindre mættet fedt fra animalske fødevarer og sammenlignet med kødspisere har de lavere blodtryk og kolesterol. I en undersøgelse fandt forskere ud af, at veganeres insulinproducerende celler fungere op mod 30 procent bedre end folk på en vestlig kost. 

Som ovenstående forskning viser, ser kød, æg og mejeriprodukter ud til at være en risikofaktor for at udvikle type 2-diabetes. 

Hvis du ønsker den bedste beskyttelse mod at udvikle type 2-diabetes eller måske opnå en reduktion i medicin, hvis du allerede har type 2-diabetes? Så bør du vælge flere uforarbejdede plantefødevarer. Spis dig mæt og slank i grøntsager, bælgfrugter, frugter, fuldkornsprodukter samt lidt nødder og kerner. Derved får du mange komplekse kulhydrater med et stort indhold af fiber, vitaminer, mineraler og sunde plantestoffer samtidig med, at du undgår at indtage sundhedsskadelige fedtstoffer som mættet fedt fra animalske produkter. Plantebaserede fødevarer vil give dig den bedste følsomhed over for insulin og et sundt blodsukker samtidig med, at det kan sænke dit blodtryk og fedtindhold i blodet. Der er mange fordele ved at komme flere plantefødevare ind i din daglig kost. 

Har du svært ved at forestille dig, hvad du skal spise? Her er tre hurtige og spændende retter. 

Lækker linselasagne
Spaghetti bologlinse med parmesesam
Mexicanske bagte og fyldte sødkartofler

 

Luk menu