fbpx
Øger mælk risikoen for type-1 diabetes?

Øger mælk risikoen for type-1 diabetes?

(Klik på den fede skrift for at læse referencerne)

Type-1 diabetes – arv eller miljø?
Type-1 diabetes bliver betragtet som en autoimmun sygdom, hvor ens eget immunforsvar går til angreb på de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin. Uden insulin kan vi ikke trække blodsukkeret ud af blodbanen, så type-1 diabetikere er overladt til et liv, hvor de må få deres insulin fra injektioner. Sygdommen rammer typisk børn eller unge og resultere i et liv med kronisk sygdom. 

Men hvad får immunforsvaret til at vende sig imod bugspytkirtlens celler og gå til angreb? Er det gener, miljø eller begge dele? 

Undersøgelser af enæggede tvillinger viser, at det oftest kun rammer den ene tvilling. Det betyder, at cirka 50 procent af risikoen kan tilskrives gener. De sidste 50 procent skyldes miljø eller livsstil. Globalt set stiger antallet af personer med type-1 diabetes med 3 procent hvert år. Vores gener ændre sig ikke med den hastighed, så de miljømæssige faktorer spiller en tydelig rolle. Verden over er der enorm forskel i andelen af personer, der lever med type-1 diabetes. Forekomsten blandt 100 forskellige lande varierer med helt op til 350 gange. Den laveste forekomst findes i det traditionelle Kina og Venezuela, mens befolkningerne i Finland og Sardinien er værst ramt. 

Forskerne leder ivrigt efter en forklaring og måske har de nu fundet svaret?

En hypotese om mælk
I 1991 fandt en undersøgelse ud af, at den fødevarer, der var stærkest forbundet med en øget risiko for at udvikle type-1 diabetes, var mælk. Senere studier har fundet det samme billede. Jo mere mælk en befolkning drikker, desto højere er forekomsten af type-1 diabetes. Nedenfor ses en graf over forskellige landes indtag af mælk og andelen af nye tilfælde af type-1 diabetes. Den viser en støt stigning. 

En sammenhæng kan dog ikke fortælle, om mælk er den specifikke fødevarer, der er årsagen til at flere børn og unge udvikler type-1 diabetes.  Vi har blandt andet brug for studier, der følger børn og deres indtag af mælk for at se, om et højere indtag øger risikoen. Heldigvis har vi disse studier. 

En undersøgelse fra 2000 fulgte børn i cirka 9 år, for at undersøge om mælk øgede deres risiko. Her fandt forskerne ud af, at spædbørn, der fik modermælkserstatning i løbet af de første to måneder af livet, havde 60 procents øget risiko for at udvikle type-1 diabetes. Når forskerne kiggede på de spædbørn, der var genetisk disponeret for sygdommen, steg risikoen markant. Børn med specifikke gener involveret i udviklingen af type-1 diabetes, der samtidig indtog meget mælk, havde hele 440 procents øget risiko. Desuden har børn, som får modermælk i længere tid, en lavere risiko. Bryst ser ud til at være bedst og det kan beskytte mod denne sygdom sammenlignet med modermælkserstatning. 

Vejen mod en mulig forklaring
Forskere har forsøgt at finde ud af, hvorfor mælk og mejeriprodukter øger risikoen. En mulig forklaring kan være, at der et tre gange så højt proteinindhold i komælk i forhold til modermælk. Når man sammenligner modermælks proteinindhold mellem forskellige dyr har menneskemælk det laveste indhold. Komælk og menneskemælk er vækstmidler tiltænkt den første del af kalve og spædbørns liv. Kalve har brug for mere protein, da de vokser mellem 700 til 800 gram per kilogram kropsvægt om dagen. Samtidig vokser det 4,5 gange hurtigere end spædbørn. For spædbørn er væksten markant lavere med 20 gram per kilogram kropsvægt om dagen. Måske ligger forklaringen i, at spædbørn får for meget protein, når de overgår til modermælkserstatning. Dette kan muligvis forvirre immunforsvaret, så det går til angreb på kroppens egne celler? 

Det ser ud til, at immunforsvaret hos folk med type-1 diabetes har større mængder antistoffer imod mælkeprotein i blodet. Antistoffer dannes af immunforsvaret som et våben imod fremmede stoffer, der trænger ind i kroppen. De kan blandt andet bruges til at slå bakterier ihjel og sikre, at vi ikke bliver ramt af en infektion. Hos folk med type-1 diabetes ser immunforsvaret mælk, som et fremmede stof og dannelsen af antistoffer kan derfor betyde, at immunforsvaret forveksler mælkeproteinet med kroppens egne celler og nedkæmper cellerne i bugspytkirtlen. Et klinisk studie fra 2014 fandt, at det forklaringen ikke kan findes i proteinmængden i mælk. Forskerne testede effekten af proteinreduceret modermælkserstatning og dette beskyttede ikke imod dannelsen af antistoffer, der kan angribe bugspytkirtlens celler. Selvom mælk indeholder mere protein end modermælk, så skal forklaringen findes et andet sted. 

Koinsulin og menneskeinsulin
Insulin fra køer og mennesker minder molekylært om hinanden og hvis børn, der er genetisk disponeret for type-1 diabetes, danner antistoffer imod dette, kan det måske forvirre immunforsvaret til at angribe bugspytkirtlens celler?

Forskningen peger på, at børn, der får modermælkserstatning inden for de første 6 måneder af livet, har markant forøgede antistoffer imod koinsulin. Børn uden den genetiske disponering for sygdommen, dannede ikke disse antistoffer. Koinsulin kan muligvis forklare, hvorfor mælk øger risikoen for type-1 diabetes. Der er brug for studier, som kan påvise, at dannelsen af antistoffer falder, hvis man modermælkerstatning uden koinsulin. 

Heldigvis findes dette studie!

En klinisk undersøgelse fra 2012 undersøgte dannelsen af antistoffer for over 1000 børn med genetisk disponering for type-1 diabetes. De blev opdelt i tre grupper. Den ene modtog almindelig modermælkserstatning, den anden fik en proteinreduceret form og den sidste gruppe fik insulinfri modermælkserstatning. Her fandt forskerne, at den laveste risiko for at udvikle antistoffer mod insulin var blandt gruppen, der modtog insulinfri modermælkserstatning. 

Mælk ser ud til at øge risikoen for at udvikle type-1 diabetes og særligt blandt folk, der bærer den genetiske disponering. Forklaring ligger muligvis i, at koinsulin ligner menneskeinsulin og dette forvirrer kroppens immunforsvar. Det producerer antistoffer for at nedkæmpe koinsulinet, hvilket muligvis går ud over cellerne i bugspytkirtlen, der producerer menneskeinsulin. Immunforsvaret angriber fejlagtigt ens egen krop og det kan fører til udviklingen af type-1 diabetes. 

 

Luk menu