fbpx
Mejeriprodukter – er de sunde?

Mejeriprodukter – er de sunde?

(Tryk på den fede skrift, for at se forskningsartiklerne)

Madkultur
I Danmark er de fleste af os opvokset med mejeriprodukter som en fast bestanddel af den daglige kost. For cirka 70 procent af verdens befolkning, er dette ikke tilfældet. De er nemlig ikke i stand til at nedbryde mælkesukkeret i tarmen, men i Danmark har hovedparten af befolkningen laktase enzymet til at nedbryde mælkesukkeret og optage det. Vi er blevet fortalt, at vi er nødt til at drikke mælk og spise ost for at få stærke knogler. Vores knogler består hovedsagligt af kalcium og da der er kalcium i mejeriprodukter, virker det fornuftigt, at vi får vores kalcium herfra. Det er jo en god kilde til kalcium, ikke sandt?

Det er en kilde til kalcium, men ikke en god kilde. Fødevarer indtages som en pakke af forskellige næringsstoffer. Nogle fremmer sundheden og andre fremmer sygdom. Mejeriprodukter indeholder ganske vidst kalcium, der er et vigtigt næringsstof for blandt andet vores knogler, men det indeholder også stoffer, der er sygdomsfremmende. Nogle af disse sygdomsfremmende stoffer vil jeg fremhæve i dette blogindlæg, så du kan blive klogere på, hvorfor jeg ikke anbefaler mejeriprodukter som en del af en sund kost. Samt hvorfor jeg anbefaler, at du får din kalcium fra plantebaserede kilder, der samtidig indeholder antioxidanter og fibre, som fremmer sundheden. 

Få sunde knogler og lev længere uden mejeriprodukter
Nyere forskning
peger på, at det vil være bedre for vores knogler at fokusere på vægtbærende motion, spise frugter og grøntsager, begrænse indtag af animalsk protein, få nok D-vitamin (enten fra solen eller kosttilskud) og få minimum 500 mg. kalcium fra plantebaserede fødevarer. Det er for snævert at tro, at vi får sundere knogler ved blot at indtage mere kalcium. Der er brug for mere end det og kalcium bør helst komme fra en sundere kilde. Det kunne for eksempel være bladgrønne grøntsager eller bælgfrugter. Her er optagelsen af kalcium fra tarmen til blodet bedre end ved mejeriprodukter. Op mod 64 procent kalcium bliver optaget fra plantebaseret kalciumkilder, hvorimod det kun er 32 procent af kalcium, der optages fra mejeriprodukter. 

Jeg har tidligere skrevet om at mælk ikke giver stærkere knogler eller beskytter mod knoglebrud senere i livet. Faktisk ser du ud til, at jo mere mælk man drikker, desto kortere liv lever man. En svensk forskergruppe fandt i 2014 ud af, at et dagligt indtag af mere end tre glas mælk øgede risikoen for at dø for tidligt med 93 procent sammenlignet med dem, der drak mindre end ét glas om dagen. Et endnu nyere studie fra 2017 fandt, at de kvinder, der drak mere end 3 glas mælk om dagen, havde 179 procent øget risiko for tidlig død, hvis de samtidig havde et lavt indtag af frugter og grøntsager. De kvinder, der drak samme mængde mælk, men spiste mere end 500 gram frugt og grønt om dagen, havde 60 procent øget risiko for en tidlig død. Ved at spise frugt og grønt kunne kvinderne reducere deres risiko for at dø for tidligt, men bemærk, at de stadig havde en øget risiko i forhold til dem, der ikke drak mælk. 

Hvordan kan det være, at mejeriprodukter kan forkorte ens liv?

Forklaringen ligger måske i, at mejeriprodukter ser ud til at øge risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme og kræft. To sygdomsgrupper, der står for 56 procent af alle dødsfald i Danmark på årsbasis. Lad os dykke ned i forskningen!

Hjertekarsygdomme

Hver fjerde dansker dør af en hjertekarsygdom og åreforkalkning er den enkeltsygdom flest danskere dør af. Forskere ved, at fødevarer, der indeholder mættet fedt, kolesterol og transfedtsyrer kan øge ens risiko for at udvikle sygdomme i kredsløbet. Med andre ord, animalske fødevarer og herunder også mejeriprodukter. De indeholder alle tre stoffer i større eller mindre grad helt naturligt. Det amerikanske Institut for Medicin har forsøgt at fastlægge en øvre grænse for, hvor meget kolesterol, mættet fedt og transfedtsyre vi kan indtage før, at vores risiko for at udvikle hjertekarsygdomme stiger. Hvor meget kan vi tillade os at spise af disse fødevarer, hvis vi gerne vil være på den sikre side?

Deres undersøgelser peger på, at alt over 0 procent øger risikoen for hjertekarsygdomme! Vi bærer altså alle en risiko, medmindre man selvfølgelig ikke spiser animalske fødevarer til daglig. 

Sandt eller falsk?
Nogle studier peger dog på, at mejeriprodukter ikke øger risikoen for hjertekarsygdomme. Et stort studie fra 2017 fandt, at mejeriprodukter havde en neutral effekt på udviklingen af hjertekarsygdomme. Det vil dog være mere troværdigt at kigge på studier, der sammenligner mejeriprodukter med andre fødevarer. Heldigvis har Harvard forskere undersøgt dette. Hvad sker der med folks risiko for hjertekarsygdomme, hvis de bytter mejeriprodukter ud med fuldkornsprodukter eller andre animalske fødevarer? 

Bytter man 5 procent af sit daglige energiindtag fra mejeriprodukter med vegetabilsk fedt fra for eksempel nødder, reduceres ens risiko med 10 procent. Bytter man det med kulhydrater fra havregryn, brune ris, quinoa, boghvede eller bulgur, så opnår man en reduktion på 28 procent. Erstatter man mejeriprodukter med æg, bøf eller flæskesteg, så vil man opleve en øget risiko på 6 procent. 

Mejeriprodukter ser ud til at være bedre for kredsløbet end andre animalske fødevarer. Dog beskytter de ikke mod hjertekarsygdomme, som fuldkornsprodukter og fedt fra vegetabilske kilder gør. Det handler om, hvad man sammenligner med. Plantebaserede fødevarer indeholder ikke mættet fedt, kolesterol og transfedtsyrer i samme bid, som mejeriprodukter gør. Dette kan være en forklaring på, hvorfor et øget indtag af mejeriprodukter kan give et kortere liv. Vil man forebygge hjertekarsygdomme, ser det ud til, at man bør fokusere på at spise flere plantebaserede fødevarer. Jo mere de fylder på din tallerken, desto mindre plads er der til de fødevarer, som øger din risiko. 

 

Øget risiko for kræft?

En anden forklaring på, hvorfor mejeriprodukter kan forkorte livet ligger muligvis i sammenhængen mellem udviklingen af visse former for kræft og et øget indtag af mejeriprodukter. Fra naturens side er mælk fra køer et vækstmiddel, som skal bygge kalve store og stærke på få måneder. Ganske ligesom brystmælk fra mennesker skal smide nogle kilo på spædbørn de første måneder eller år af livet. Mennesker er det eneste dyr, som drikker et andet dyrs vækstmiddel igennem hele livet. Det mener nogle forskere kan være årsagen til, at mejeriprodukter kan øge risikoen for kræft og andre kroniske sygdomme. Mejeriprodukter indeholder vækstfaktorer som for eksempel østrogen, der er kædet sammen med blandt andet en øget risiko for brystkræft. Samtidig stimulerer mejeriprodukter produktion af væksthormonet IGF-1, som er det hidtil mest potente og undersøgte væksthormon, der øger risikoen for brystkræft, prostatakræft, lungekræft og tarmkræft

Lad os undersøge sammenhængen mellem kræft og mejeriprodukter. Er der en øget risiko ved et højt indtag? 

IGF-1 og kræft
Et øget indtag af animalsk protein og særligt mejeriprodukter stimulerer leverens produktion af væksthormonet IGF-1. Studier har vist, at hvis blodets indhold af IGF-1 er for højt, kan vi øge vores risiko for at udvikle brystkræft og livmoderhalskræft med op mod henholdsvis 65 procent og 140 procent. For prostatakræft er det endnu højere. Her kan det være helt op mod 300 procent.

Hvis man indtager meget animalsk protein øges ens IGF-1 niveau i blodet, hvilket kan påvirke væksten af kræftceller i kroppen. En nyere undersøgelse fra 2014 fandt, at de forsøgspersoner, der spiste det højeste mængder af animalsk protein, fik konstateret 300 procent mere kræft. Samtidig havde de også 74 procent risiko for at dø for tidligt af enhver form for sygdom. Forskerne mente, at forklaringen kunne ligge i, at niveauet af IGF-1 steg desto mere animalsk protein forsøgspersonerne indtog. Dette kan også forklare, hvorfor en vegansk livsstil er forbundet med den laveste dødelighed af kræft. Veganere er den befolkningsgruppe, som har det laveste indhold af IGF-1 i blodet. Sammenlignet med folk på en almen vestlig kost og vegetarer, der indlemmer mejeriprodukter, har veganere 13 procents lavere IGF-1 i blodet. Som billedet nedenfor viser, er veganere beskyttet mod kræft sammenlignet med andre kostformer. Dette kan muligvis forklares med, at de ikke indtager animalsk protein, som stimulerer IGF-1 produktionen i leveren. 

Man behøver måske ikke leve vegansk for at opnå en beskyttelse imod lungekræft, brystkræft og livmoderhalskræft. En svensk undersøgelse fra 2015 fulgte 13.000 kvinder med laktoseintolerance og sammenlignede deres kræftrisiko med deres forældre og søskende. Deres resultater indikerede at kræftrisikoen for brystkræft, livmoderhalskræft og lungekræft var markant reduceret med henholdsvis 21, 39 og 45 procent for de kvinder, der ikke spiste mejeriprodukter. 

Hormoner, mejeriprodukter og kræft

Det høje hormonniveau i animalske fødevarer har skabt bekymring blandt nogle forskere. Hypotesen er, at hormonerne i animalske fødevarer kan være med til at forklare stigningen i forekomsten af testikel-, bryst- og prostatakræft. Da jeg gik i gymnasiet var jeg utrolig bange for hormonforstyrrende stoffer i miljøet. Jeg frygtede virkelig, at kemien i miljøet omkring mig ville påvirke min naturlig hormonbalance i kroppen. Måske endda øge min risiko for kræft. Det resulterede i, at jeg blev en anelse fanatisk i en periode, for at beskytte mig imod denne trussel. Det viser sig dog, at kønshormonerne i animalske fødevarer kan være 10.000 gange mere potente end de hormonforstyrrende stoffer, der findes i miljøet. Det vil altså være mere nærliggende at undgå animalske fødevarer, hvis man gerne vil minimere risikoen for forstyrrelse af kroppens naturlige hormonbalance. 

Det mest undersøgte kønshormon, der kan påvirke sundheden negativt, er østrogen. Man ved, at over 66 procent af alle brystkræft tilfælde forekommer hos kvinder, der har været i overgangsalderen. Disse kræftceller har brug for østrogen for at kunne overleve, vokse og dele sig. For kvinder i eller efter overgangsalderen, kan det være en fordel at indtage så lidt østrogen som muligt igennem diverse fødevarer. En undersøgelse fra 2011 fandt, at de kvinder med de højeste niveauer af østrogen i blodet, havde dobbelt så stor risiko for at udvikle brystkræft senere i livet. En 5 år lang undersøgelse af mere end 7000 kvinder i alderen 35-65 fandt nøjagtig samme mønster. Mere østrogen cirkulerende i blodet, desto højere risiko for brystkræft. 

Undersøgelser har vist, at den største synder er mejeriprodukter. Op mod 70 procent af alt østrogen fra fødevarer kommer fra mejeriprodukter. I en fransk undersøgelse fra 2008 fandt forskerne, at mejeriprodukter var den fødevarer, som havde den stærkeste sammenhæng med udviklingen af brystkræft. Indtog kvinderne mere end 130 gram mejeriprodukter om dagen, havde de 57 procent øget risiko for at udvikle brystkræft senere i livet. Dette kan være med til at forklare, hvorfor veganere har den laveste risiko for brystkræft sammenlignet med lakto-vegetarer og altspisende. De indtager ingen animalske produkter og får derfor ikke østrogen og andre kønshormoner igennem maden. De mest pålidelige studier, som sammenligner effekten af forskellige kostformer, er fortaget af Syvendedags Adventisterne i Nordamerika. Generelt har de færre kræfttilfælde end den almene nordamerikanske befolkning. Blandt denne befolkningsgruppe løber veganerne dog med sejren. De er beskyttet mod brystkræft og andre kvindelige kræftformer med op mod 34 procent. Denne beskyttelse kan både være fordi de ikke får kønshormonerne fra animalske fødevarer eller grundet et lavere niveau af væksthormonet IGF-1. Men forklaringen kan også ligge i en mere fiberrig kost, som sætter gang i tarmen. 

Skyl østrogen ud i toilettet
I Japan har man observeret, at der er meget lave forekomster af brystkræft blandt dem, der spiser den traditionelle japanske kost. Indtaget af animalske fødevarer og junkfood er minimalt. Derimod fylder de plantebaserede fødevarer langt største delen, af deres energiindtag. Det kan forklare, hvorfor japanere både har lavere østrogenniveauer i blodet og lave forekomster af brystkræft. De spiser flere fibre, flere planter. 

Samme billede har forskere set blandt vegetarer. Jo flere fibre, desto lavere østrogen. En generel anbefaling til kvinder vil være at øge indtaget af bælgfrugter, grøntsager, frugt og fuldkornsprodukter. Flere fibre resulterer i, at afføringsmængden bliver større, da fibrene ikke blive optaget til kroppen. Bundet til fibrene og den større afføringsmængde er østrogen. I stedet for at optage østrogenerne til kroppen og blodet, så kan du vinke farvel til dem i toilettet. Alt sammen takket være fibrenes indsats i tarmen. Spis flere fibre og lav din afføring om til en østrogensvamp!

Med en mere fiberrig kost er der samtidig ikke den samme plads på tallerkenen til mejeriprodukter eller andre animalske fødevarer, som indeholder kønshormoner, der kan stimulerer væksten af kræftceller i kroppen. 

Min anbefaling

Mejeriprodukter kan ikke anbefales som en del af en sund kost, da de ser ud til at øge risikoen for hjertekarsygdomme og kræft sammenlignet med plantebaserede fødevarer. Samtidig ser det ud til at være en unaturlig fødevarer for de fleste mennesker på kloden, da 70 procent af verdens befolkning ikke er i stand til at nedbryde mælkesukker (laktose). Din krop er bedre tjent med at skifte disse fødevarer ud plantebaserede fødevarer. Men hvordan gør man det? 

Jeg anbefaler at udskifte mælk med diverse plantedrikke. Der er mange forskellige slags, men mine favoritter er soja- og havredrik. 

Hvad med osten? 

Den er svær at erstatte smagsmæssigt, men prøv at eksperimentere med gærflager i dit køkken. De tilføjer den umamismag som ost bidrager til maden. 

Prøv min egen opskrift på spaghetti carbonarret, hvor fløde og parmesan er skiftet ud med en sauce af hvide bønner og gærflager – sundt, smagfyldt og nærende! Eller denne linselasagne, hvor osten er skiftet ud med en sauce af kartofler og gærflager. 

Valget er dit. 

Luk menu