fbpx
Beskytter mælk vores knogler?

Beskytter mælk vores knogler?

(Klik på den fede skrift for referencer)

Alle er opvokset med devisen om, at vi skal drikke mælk for at beskytte vores knogler. Hovedargumentet er, at mælk indeholder kalcium, som er et vigtigt mineral i opbygningen og vedligeholdelsen af vores knogler. En gængs opfattelse er, at vi kan undgå knoglebrud og knogleskørhed ved at huske at drikke mælk hver eneste dag. 

Lad os se om denne opfattelse kan bakkes op af forskningen.  

En undersøgelse fra 2011 fulgte 195.000 kvinder for at finde ud af om mælk reducere risikoen for at udvikle knoglebrud. Her fandt forskerne ingen sammenhæng mellem indtaget af mælk og udviklingen af knoglebrud. Mælk beskyttede ikke denne store menneskegruppe mod at få knoglebrud. 

Harvard forskere har fulgt 100.000 kvinder og mænd i 22 år. Flere glas mælk gav ingen beskyttelse mod knoglebrud. Faktisk gav hvert ekstra glas mælk 9 procents øget risiko for knoglebrud for mænd. Samtidig viste undersøgelsen, at et øget mælkeindtag i ungdomsårene ikke beskyttede mod knoglebrud. 

I en svensk undersøgelse fra 2014 af mere end 100.000 mænd og kvinder fandt forskerne samme scenarie. Mælk var ikke en beskyttende faktor for knoglebrud, når de så på mælkeindtag i 20 år. Samtidig med at se på risikoen for knoglebrud, så fandt forskerne ud af, at mælk øgede kvindernes dødelighed i undersøgelsen. Tre glas mælk om dagen øgede dødeligheden med hele 93 procent sammenlignet med de kvinder, der drak 1 glas om dagen. 

Jo mere mælk vores svenske naboer drak, desto højere var deres risiko for at dø af enhver sygdom. 

Nyere forskning peger altså på, at det ikke er nødvendigt at drikke mælk fra barnsben for at beskytte mod knoglebrud og det øger muligvis risikoen for at dø for tidligt. Spørgsmålet er; behøver vi dagligt mælkeskæg for at holde os sunde og raske?

Luk menu